Retten som man enten elsker eller hader. Men sundt er det med en gang hjerter. Her hjerter i flødesovs.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 3½ timer
- Fryseegnet: Ja
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2216/528 - Energifordeling:
Protein: 25 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 45 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 325/77
Protein: 5 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 9 g
Ingredienser:
- 1 kg kalvehjerter
- 1 spsk. stegemargarine
- 2 løg (a ca. 60 g)
- 2 spsk. paprika
- 225 g champignon
- 1 kg kartofler
- 2 dl fløde 9 %
- 1 spsk. majsstivelse
- 2 dl minimælk
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 8 skiver syltede rødbeder (ca. 100 g)
Sådan tilberedes retten:
- Rens hjerterne for fedt og evt. sener, og skær dem ud i stykker på ca. 5 x 5 cm.
- Pil løgene, og skær dem i halve skiver. Skær roden af champignonerne og skyl dem.
- Brun margarinen i en stor tykbundet gryde, og brun løgene. Tilsæt herefter paprika, champignon og hjertestykkerne. Brun det hele i ca. 5 min., og tilsæt herefter vand, så det dækker. Tilsæt ekstra vand undervejs efter behov. Lad det hele simre i 3 timer.
- Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Kom dem i en gryde med så meget vand, at det dækker. Læg låg på, og bring i kog, når det passer med tiden med hjerterne. Lad kartolerne koge møre (ca. 15 minutter afhængig af størrelse).
- Rør majsstivelsen ud i piskefløden, og jævn sovsen. Smag til med salt og peber.
- Mos kartoflerne, og rør mælken i. Smag til med salt og peber.
Dommen:
Benny:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag
Beate:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag
Samlet:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag
- Skær kødet ud.
- Skær løg i skiver.
- Rens champignonerne.
- Brun løgene.
- Tilsæt paprika, champignoner og hjerte.
- Tilsæt vand.
- Tilsæt fløde/jævning.















