Lækker sommerlig ret med to slags frugter. Smager frisk og syrligt og i god kontrast til den sprødstegte skærising.

Retten indbyder næsten til at den skal spise i haven, fordi den smager af sommer og sol. Ud over at den smager godt, så har den også nogle flotte farver.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    1794/427
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat:
     39 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     311/74
    Protein: 6 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 7 g

Ingredienser:

  • 600 g skærisingfilet uden skind
  • 2 passionsfrugter
  • Ca. 4 tsk. citronsaft
  • 4 gulerødder
  • 3 forårsløg
  • 120 g ærter
  • 250 g asparges
  • 250 g champignoner
  • 1 spsk. grofthakket persille
  • 15 g smør
  • Olie til stegning
  • 4 dl icebergsalat eller spidskål
  • 1 tsk. sirup – vi bruger figensirup
  • ½ dl fløde, 4 %
  • 370 g honningmelon eller anden sød melon
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

Sådan tilberedes skærising med sommerfrikassé og melonsalat:

  1. Klargør forårsløg, gulerødder, asparges og svampe, og skær dem i mindre stykker med en ensartet tykkelse.
  2. Læg alle grøntsagerne i en gryde, og dæk halvt med vand.
  3. Tilsæt lidt salt, og damp ved i ca. 5 minutter.
  4. Hæld væden fra, så der kun er lidt fugtigt i bunden af gryden.
  5. Tilsæt smør, og smag til med lidt citronsaft, hakket persille samt salt og peber.
  6. Snit salaten, og skær melonen i terninger, og kom begge dele i en skål.
  7. Rør fløde med citronsaft, sirup og en lille smule salt, og hæld dressingen over salat og melon.
  8. Fold fisken sammen på midten, krydr med lidt salt og peber, og steg dem på en pande i lidt olie, til de bliver gyldne.
  9. Anret den sprødstegte skærising oven på sommerfrikasseen, og fordel saft og kerner fra passionsfrugterne over.
  10. Servér brød til den færdige skærising med sommerfrikassé og melonsalat.

Dommen:

Natascha: 4 point ud 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!