Cottage pie er kendt helt tilbage fra 1791, hvor kartoflen blev indført som en spiselig afgrøde. Den var billig, hvorfor de fattige var glade for den. Cottage betyder “hytte”, hvilket er det samme som en beskeden bolig for landarbejdere.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 60 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2574/613
  • Energifordeling:
    Protein: 23 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat:
     48 %
    Alkohol: 1 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 343/82
    Protein: 5 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 1 kg melede kartofler
  • 1 dl minimælk
  • 20 g stegemargarine
  • 1 rød chilipeber
  • 6 gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 3 små fed hvidløg
  • 400 g mager oksefars
  • ½ l rødvinssauce – gerne hjemmelavet
  • ½ tsk. sukker
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 200 g kogte eller dampede grønsager, f.eks. grønne bønner og porrer

Sådan tilberedes cottage pie:

  1. Tilbered rødvinssaucen, hvis den skal være hjemmelavet.
  2. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre i vand uden tilsat salt.
  3. Riv gulerødderne groft, skær hvidløgene i tynde skiver og skær peberfrugterne i små tern.
  4. Lad halvdelen af margarinen blive varmt i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  5. Svits gulerødder, peberfrugter og hvidløg i ca. 3 minutter.
  6. Tag grønsagerne op, og varm resten af margarinen.
  7. Svits kødet i ca. 3 minutter. til det smuldrer og skifter farve.
  8. Kom grønsagerne tilbage i panden sammen med rødvinssaucen.
  9. Varm kødsaucen igennem, og smag til med sukker, salt og peber.
  10. Tænd ovnen på 225° C.
  11. Hæld vandet fra kartoflerne, og damp kartoflerne tørre.
  12. Hak chilipeberen fint (der skal bruges ca. 1 spsk.).
  13. Mos kartoflerne meget groft, f.eks. med en grydeske, sammen med mælk, margarine og chilipeber.
  14. Smag kartoffelmosen til med salt og peber.
  15. Kom kødsaucen i et smurt ovnfast fad (ca. 6 x 22 x 27 cm).
  16. Fordel forsigtigt kartoffelmosen på saucen – lad ca. 2 cm være fri langs kanten af fadet.
  17. Sæt fadet i ovnen, og bag i ca. 25 minutter.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!